Kontrolcentral

I KONSTANT UDVIKLING

Alle alarmer hos telesikring er tilkoblet Den Jyske Kontrolcentral A/S. Det er én af Danmarks mest moderne kontrolcentraler, der i takt med udviklingen implementerer ny teknologi, for at tilbyde kunderne den bedste service og den hurtigst mulige og mest præcise reaktion. På kontrolcentralen arbejder veluddannede og erfarne vagtassistenter døgnet rundt for at sikre vores kunder og deres værdier. For dem er kundernes sikkerhed lige så vigtig som deres egen sikkerhed og de har stor indlevelsesevne og forståelse for kundernes behov og ønsker.

OVERVÅGNING OG REAKTION 24/7

Kontrolcentralen er bemandet 24 timer i døgnet, året rundt. Det betyder, at der altid er nogen, der holder øje med vores kunders virksomheder, uanset om der er medarbejdere til stede eller ej. Alle vores tyveri-, video-, overfalds- og brandalarmer er opkoblet kontrolcentralen døgnet rundt. Ydermere er størstedelen af vores videoovervågnings- og adgangskontrolsystemer også opkoblet kontrolcentralen. Kontrolcentralen sikrer, at der er mennesker bag dine sikringsforanstaltninger og at du kan få øjeblikkelig reaktion, hvis uheldet skulle være ude.